Alle artikler

Med støtte fra Realdanias pulje Underværker, går Danmarks KULTURARV sammen med de frivillige ildsjæle i Ellinggårds Venner om at redde den gamle herregård fra forfald.

Dan Skovgaard har ved Byghåndværks generalforsamling i juni måned fået den spændende opgave at sidde for bordenden i organisationens bestyrelse som formand.

Henrik Andreasen fra Woodfiber oplever af og til en vis materialeforvirring i forbindelse med byggerier. Nok bliver der valgt gode materialer, men bliver de sammensat forkert, så går den fine tanke af fløjten.

”Vi vil være et samlingspunkt for den danske kulturarv.” Sådan siger Knud Erik Jørgensen, direktør for det nystiftede danmarks KULTURARV ApS.

Med Boligfonden Kuben som partner er Byghåndværk gået i luften med et mentornetværk, der kan tilbyde sparring til projektmagere og iværksættere. Den primære målgruppe er legatmodtagere fra Boligfonden Kubens Spirekasse.

Bo Z. Christensen er opvokset ved Flensborg fjord, hvor der altid har været teglværker, men at han selv skulle arbejde med tegl, lå ikke i kortene.

Et nødråb på Facebook koblede Peter Mønster sammen med Byghåndværk. ”Jeg var faktisk ret desperat, fordi jeg ikke kunne få fat i de håndværkere, jeg syntes, jeg skulle have fat i …”

”Jeg siger altid, at man ikke skal sælge sig selv for billigt, for ellers overlever man ikke. Det jeg lever af er at lægge egetræ til side i tre år, inden jeg sælger det.”

”Jeg er ikke bange for, at maskiner kommer til at tænke som mennesker. Jeg er bange for, at mennesker kommer til at tænke som maskiner. Derfor er det så vigtigt at holde fast i det gode håndværk.”

For Lisbeth Kromann er malerkunsten en evig passion, ifølge hende selv har hun brugt 25 år på at lære alle de gamle teknikker, og hun har elsket hvert øjeblik.

”Jeg er blevet så magelig og gammel, at jeg hellere vil køre nogle maskiner. Men det er fedt, at vi kan alle de mærkelige ting.”

“Man vil ikke bare holde op med at værne om historiske bygninger. Så der vil også fremover være brug for de specialtegl, som jeg kan levere.”

Byggebranchen behøver ikke ny innovation for at ændre på den nuværende tendens. Vi kan blot kigge i historiebøgerne.

Vi skal tage samtalen om bygningskulturen hver dag i vores lokalsamfund. I foreninger, med lokalpolitikere, med naboen, på arbejdet og med erhvervslivet. Sådan sikrer vi den bæredygtige bevaring.

”Et af de kernebegreber, jeg altid arbejder med, er stedets identitet. Det er måske ikke det fineste hus, men det har en identitet i det lokalsamfund, hvor det står.”

Lige siden Jesper Jørgensen var en lille knægt, har han vidst, at smedejern på en eller anden måde skulle være en del af hans liv. Men der skulle en diskusprolaps til at skubbe ham helt hen til essen.

Var du dér? – ellers kan vi love dig for, at du gik glip af noget, da Foreningen Stråtag afholdt en af sine velbesøgte temadage. Denne gang på Sydfyn.

Den 20. og 21. august stod for alvor i håndværkets og de naturlige materialers tegn. Den Gamle By summede af liv. Stemningen var høj, og spørgelysten blandt publikum til de deltagende var stor.

”Da jeg var 6 år, fik jeg en vindmølle, som jeg fik lov til at arbejde med. Jeg husker tydeligt, da den endelig begyndte at virke og vingerne begyndte at dreje rundt. Det var fantastisk.”

”Det er vigtigt for mig, at man kan se, at det er mig der har lavet det og ikke en maskine”

Sune har altid beskæftiget sig med træ. Kort tid efter han blev udlært, fandt han ud af, at kvalitet tager tid, derfor begyndte han at bruge tækkespån. Det blev starten på Moesgaard ApS.