”Jeg fik at vide af fagforeningen, at jeg skulle tænke i andre baner. Det er lidt spøjst, at min interesse og evne ender med støtte mig, da jeg måtte ændre min livsbane. Jeg troede jo, jeg skulle være brugsuddeler – men pludselig blev min karrieremulighed hevet væk under fødderne på mig. At der alligevel er noget andet, der viser sig og som jeg kan leve af, det var fantastisk.”
”Jeg har for eksempel haft en kunde, hvis kiste havde stået i en lade, hvor det har regnet ind. Bunden var nærmest rådnet væk og det havde tæret på beslagene. Der aftalte vi, at jeg også tog mig af trædelen, så det blev en total restaurering.”
”Restaurering er jo spændende, for man skal gå ind i arkitekturen og tidstanken, i den brug af minimum materiale og stadig lave maksimal styrke. Så restaurering generelt er spændende, synes jeg. Det har også noget at gøre med den viden, jeg har opbygget fra flere kanaler over tid, snakket med arkitekter, betragtet gammelt, intakt smedejern og rester af næsten rustet væk smedejern. Det er den der rekonstruktion i restaurering, som er spændende.”
”Det var der vigtigheden af autenticiteten kom op i mig, og den kunne jeg arbejde videre med. En ting er at lave et vinduesbeslag. Men det skal jo også matche bygningen og byggestilen, tiden – alt det er alfa og omega for en vellykket restaurering.”
”Vores formand er uddannet kunstsmed i Sverige og syntes, at der manglede noget tilsvarende i Danmark. Da hun kontaktede mig og spurgte, om jeg ville være med til at stifte en forening, passede det som fod i hose med det, jeg selv havde tænkt. På nogle måder er jeg jo en af de gamle smede efterhånden. Jeg har en hel masse, som skal overleveres af viden og teknik, som jeg gerne vil overlevere til næste generation.”
”Når du restaurerer en flok vinduer og henter tilbud hos smeden, er det en dyrere løsning, hvis du kigger på den økonomiske udgift her og nu. Hvis du til gengæld får laserskåret beslagene og brændt lidt på dem, så de ligner gamle smedebeslag, kan du spare penge på den korte bane. Det er jeg bekymret for, bliver en tendens,” siger Jesper Jørgensen om den korsvej, smedefaget befinder sig ved lige nu.
”Som smed flytter jeg materialet i stedet for at fjerne det, og jeg benytter jernets naturlig struktur og retning. Det kan godt være, jeg tager en time om at lave et stort hul, som en maskine kan lave på 10 minutter. Men jeg sparer meget materiale, der ikke skal gennem hele produktionsmøllen og så holder det 100 år længere. Hvis den almindelige dansker fik øje på den slags, som vores forening gerne skulle være med til at formidle, så spår jeg en renæssance for smedefaget, der oppebæres af bæredygtighed og klimatanken.”
”Jeg er for nylig blevet tilknyttet Optoglas, som er en god løsning til fredede ejendomme, hvor du ikke vil ændre på konstruktionen. Her kan du montere et optoglas, som forhindrer stort varmespild. De er faktisk lige så gode som termoruder,” fortæller Jesper Jørgensen.
”Jeg kan smede beslag til den moderne løsning, optoglas jo er, men så det bliver så usynligt, som overhovedet muligt på den bevaringsværdige ejendom.”
”Gå en tur rundt i de gamle gader og se på smedejernet. På trods af at kulturen for vedligehold nærmest har stået helt stille i mange år, holder smedejernet alligevel. Jeg ser bestemt et potentiale for det gamle smedefag – hvis vi husker på, at effektivisering ikke er alt. Det er kvalitet.”
