Han og resten af bestyrelsen i de almennyttige selskaber har en helt klar vision: De vil forbinde fortiden med fremtiden og styrke vores fælles kulturarv.

Behov for flere aktører med fokus på bygningsbevarelse

”Motivationen for at stifte danmarks KULTURAV er, at der er mange tilfælde, hvor fredede og bevaringsværdige bygninger står og forfalder, og ingen gør noget ved det, indtil de styrter sammen. Bare det, at de eksisterer, gør at der er behov for flere aktører, som går ind og arbejder med bygningsbevarelse i Danmark.”

Ifølge Knud Erik Jørgensen er der ca. 350.000 registrerede bevaringsværdige bygninger i Danmark, og sandsynligvis er tallet meget større, hvis man vælger at tælle bygninger med, som ikke er registreret. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte om ejendommen skal bevares eller rives ned.

SAVE-systemets ømme punkt

”Jeg ser utallige tilfælde, hvor forskellige byråd går ind og siger, at ejere af en bevaringsværdig ejendom sådan set godt kan få lov til at rive den ned, fordi nu afklassificerer kommunen den. Eller også argumenterer man for, at bygningen var bevaringsværdig for 5 eller 10 år siden, men fordi ejeren har misligholdt den, så er den det ikke længere og så kan den rages ned og erstattes af noget nyt.”

Det har fået Knud Erik Jørgensen til at overveje, om det er på tide at gentænke SAVE-systemet. Det vil kræve et stort stykke politisk og administrativt arbejde og der er allerede mange, som gør en indsats for netop at få ændret på de nuværende regler.

Men, som Knud Erik Jørgensen siger: ” Det vil da være naturligt, at vi i det mindste har en holdning til den slags spørgsmål. Især når vi tager i betragtning, at hvis bygningerne ikke bevares, så er der behov for, at der bygges nyt. Og når det sker, er det ikke altid lige bæredygtigt. Så der er også en stærk grøn dimension for os i det at gå ind at bevare Danmarks kulturarv.”

Hvorfor ikke rykke det gamle ned?

”Det er jo det, kineserne gør. De rydder den ene bymidte efter den anden for ’gammelt skrammel’. Det er også holdningen i ganske mange kommunalbestyrelser og byråd, hvor man ikke har en interesse i at have en historisk dimension. Nyt er godt og gammelt er yt. Det er en holdning, man kan have, vi deler den bare ikke.”

Så kontant melder Knud Erik Jørgensen ud. For danmarks KULTURARV står et helt andet sted i den debat.

”Vi synes, det er et vigtigt led i vores eksistens, at vi har en historisk bevidsthed og ved, hvor vi kommer fra. Så kan vi måske bedre udstikke nogle retningslinjer for, hvor vi skal hen. I stedet for bare at svæve rundt i nuet uden koordinater eller sigtepunkter derude i hverken fremtiden eller fortiden.”

Men har Knud Erik Jørgensen så en ide til, hvordan den danske kulturarv kan bevares og trækkes ind i nutiden?

Et hus med mange muligheder

”Danske ejendomsmæglere elsker at skrive om et hus, der ikke er i tiptop stand, at det er et hus med mange muligheder. Det griner vi måske lidt af. Men det burde vi ikke, for det er ganske sandt.”

Derfor ser Knud Erik Jørgensen da også danmarks KULTURARV som en naturlig spiller, der kan agere både som ideudviklingsbank, samlingspunkt for ildsjæle og i sidste ende som en fond, der støtter bevarelsen og nytænkningen af endnu flere bygninger rundt omkring i Danmark.

”Man kan sagtens sætte arkitekter, der har erfaring med restaurering eller transformation af gamle, funktionsudtømte bygninger, sammen med ejendomsmæglere, der har en profil på særlige ejendomme, der ligger særligt smukke steder. Den slags findes der jo, og der er brug for at se tingene fra en ny vinkel.”

Lille land med stort potentiale

Knud Erik Jørgensen og resten af bestyrelsen af danmarks KULTURARV er fortrøstningsfulde, når det handler om at få danskerne til at se fidusen i at bevare bygninger og styrke kulturarven.

”Det er bestemt muligt at få noget godt ud af vores arbejde i Danmark, også selv om vi er et lille land. Det synes jeg, der er mange gode eksempler på allerede. Foreninger eller små lokale fonde har kastet sig over et projekt og fået det godt organiseret og fået renoveret det, der skal renoveres og bagefter driftet det.”

Han trækker bl.a. et eksempel frem om en flok ildsjæle i Ørsted, der har kastet deres tid og kærlighed på en lokal landsbykro, som i dag har en sund egenkapital og ser ud til at fungere godt. Derfor er danmarks KULTURARV da også på udkig efter ildsjæle med et projekt, som de har brug for sparring og hjælp til at føre ud i livet. Og så synes han, der bør tænkes i nye baner.

”Hvis vi skal op på den store klinge, har jeg tænkt meget over et, håber jeg, relevant spørgsmål: Hvorvidt pensionskasser kan investere i bevarelse af kulturarv. Hvis man kan få et afkast ud af at støtte kulturarv, så er der noget for pensionskasserne at komme efter. Altså nogle støtteværdige investeringer. Så dem skal vi også have snakket med om at gå ind i danmarks KULTURAV.”

danmarks KULTURARV er for alle

For at få luft under vingerne på det nye tiltag og kunne støtte så mange spændende projekter, som muligt, opfordrer Knud Erik Jørgensen alle med en interesse i kulturarv og bevaring af ejendomme at melde sig ind i danmarks KULTURARV Klubben.

”Vi kommer til at gøre en masse for klubmedlemmerne. For eksempel vil vi invitere dem med ud at besøge en ejendom, der er under restaurering og arrangere kurser i, hvordan man fundraiser og projektudvikler selv. Der er mange ting, som vi kan være med til at understøtte med hjælp fra klubbens medlemmer.”

Han ser også et fremtidigt tæt samarbejde med mange involverede aktører, hvor danmarks KULTURARV kan være formidlingscentrum og hjælpe med at samle de kræfter, der skal til for at et projekt lykkes.

”Nu nævnte jeg før de forskellige aktører, som kunne sættes sammen for at gentænke anvendelsen af historiske rammer. Alle de håndværk, der er i Byghåndværk, skal vi ikke glemme. Bindingsværk er en kunst i sig selv, det er en ærværdig tradition. Det gælder også for de mange andre håndværk, som er samlet under den hat, der hedder Byghåndværk. De folk, der er medlemmer der, har vi mange vigtige samtaler til gode med.”

danmarks KULTURARV anbefaler alle private med interesse i vores fælles bygnings- og landskabskultur at tegne et KLUBMEDLEMSKAB. Det kan du gøre ved at følge linket herunder.