Holger Broegaard kom lidt sidevejs ind i savværksbranchen og havde da også nogle specifikke formodninger, da han i sin tid købte Ryslinge Savværk. Men hvor meget ved en maskiningeniør egentlig om tømmer?

En god forretning

Med en interesse for sløjd, der stammer helt fra realen, og et gammelt bindingsværkshus i Odense, satte Holger Broegaard sig for at udvide huset, efterhånden som familien voksede.

”Jeg havde tilfældigvis noget skov her på Sydfyn, hvor jeg fik skåret nogle kævler op, lagt på lager og så byggede jeg en bindingsværkslænge til. Til det formål havde jeg fået skåret alt for meget op, så jeg solgte restlageret. Det gik overraskende godt.”

De kommende år fældede Holger Broegaard mere træ og fik efterhånden en fast aftale i hus med den daværende ejer af Ryslinge Savværk om både opskæring og opmagasinering. Da savværket kom til salg, slog Holger Broegaard til.

”Da jeg købte savværket, troede jeg faktisk, der var et marked for drejet træ. Som ung har jeg selv været trædrejer, men det var en fejlvurdering der for 20 år siden. Det var der ikke noget kød på. Men jeg vil sige, at nu er det stille og roligt blevet bedre og bedre.”

Træ på lager

”Det er langsomt gået sådan, at bindingsværket er blevet vores hovedprodukt, og det er der, indtjeningen ligger for os i dag,” fortæller Holger Broegaard, der betjener nogle få, store aftagere, som kommer igen og igen, men det gør det ikke alene.

”Jeg har tit nogle mærkelige projekter, jeg leverer til. I foråret, 14 dage før Folkemødet på Bornholm, ringede en arkitekt og spurgte, om jeg havde noget 200×200 Douglas tømmer. Om det var tørt, og ja, det var det da. Han lød faktisk lidt forundret og ville vide, hvor meget jeg havde på lager. Der var vel 100-200 m. Han kom med det samme.”

Nok var det et tilfælde, at Ryslinge Savværk lige havde det liggende, men det er netop det, der gør hverdagen sjov for Holger Broegaard. Samtidig handler hans arbejde ofte om at afveje, hvad han skal have på lager.

”Når man skal sælge træ til restaureringsformål, må det gerne have en grå patina. Hvis der kommer helt nyt træ, det er de ikke vilde med. Og når du sælger privat, så skal det helst se helt friskt ud. Så du skal tænke over, hvad du vil satse på.”

Poppel ud af skammekrogen

Det kræver god fantasi og en evne til at se nye potentialer, når man driver et savværk. Holger Broegaard har da også kastet sig ud i lidt af hvert, for når en ide sætter sig fast, skal det prøves af.

”For 10 år siden fik jeg den kongstanke, at når loftsbrædderne i gamle bindingsværkshuse skal skiftes ud, bør man bruge det rigtige træ, nemlig poppel. Jeg prøvede at sælge det, men der har overhovedet ikke interesse i det,” siger Holger Broegaard, der fandt andre veje.

”I stedet endte det som kiler til en vognmand, der kører med vindmøller. Han ville godt nok have haft hårdt bøgetræ, men fik i stedet poppel med på turen til Sverige, selv om han brokkede sig lidt. Nogle dage senere ringede han igen og skulle lige bruge 20 stykker mere. Men siden har jeg ikke solgt nogen til ham, for de holder alt for godt,” griner Holger Broegaard, for den bløde poppel former sig efter omgivelserne og flækker ikke, så det er et solidt materiale til netop kiler.



Heldigvis fandt han noget andet at bruge sin poppel-beholdning til.



”Jeg sælger serveringsbrætter til Bent Brandt, der er leverandør af køkkenudstyr til storkøkkensektoren. Det er jo et enormt firma, som jeg ikke anede eksisterede. Der sælger jeg 1,5m. lange poppel stykker til, som jeg pudser pænt op. De aftager vel 150 stykker om året. Det er en sideproduktion, jeg heller ikke lige havde set komme.”

Sidetræ med smør på

I det hele taget har Holger Broegaard en evne til at se potentialet i mere end sin hovedproduktion af egetræ til bindingsværk. For ham handler det om at gribe chancerne, når de byder sig, og på den måde polstre virksomhedens likviditet og samtidig bruge så meget, som muligt, af sit tømmer.

”Min forgænger sagde altid, det er sidetræet, smørret sidder på. Du kan altid skære hovedemnet ud og sælge det. Men får du det sidste med og udnyttet sidetræet, er det der, du kan tjene noget ekstra,” forklarer Holger Broegaard, der har taget det gode råd til sig.

”For et par år siden kom der pludselig en flok tækkemænd farende, helt i panik. Deres leverandør af kragetræ – rygningstræ – kunne ikke levere, og de stod og manglede træ til deres projekter. Nu har jeg en lille sideproduktion af det, som er noget, vi kan lave om vinteren.”

Ud over kragetræet har Holger Broegaard også fundet en måde at bruge afskær fra produktionen til noget fornuftigt og samtidig få ryddet op på pladsen.

”Jeg sælger efterhånden en del flis til havefolket her i omegnen. Desuden fyrer jeg selv med flis, så den gamle tørre egetræsflis ryger i mit fyr, mens jeg sælger flis fra douglasgran videre til de lokale. Det giver lidt ekstra i kassen. Det handler om at mindske spild og maksimere indtjeningen.”

Ny træmand søges

Efter så mange år i branchen, søger Holger Broegaard en værdig arvtager – eller flere – som kan se potentialet i Ryslinge Savværk. Og der er nok potentiale at komme efter.

”Vores kunder er købestærke og meget loyale. De ved, at de får kvalitet og det tømmer, de efterspørger her hos os. Lige nu kan savværket drives af mig og en enkelt medarbejder, men der er bestemt mulighed for at udvide, hvis den nye ejer vil det.”

Holger Broegaard ved godt, hvilken type køber, der vil passe bedst til overdragelsen.



”Det skal være en yngre træmand med en næsten intakt realitetssans,” griner Holger Broegaard og fortsætter: ”Er du ambitiøs og har du mod på at gå ind i branchen, så får du et godt afsæt her. Og jeg hjælper gerne næste generation her på stedet godt i gang. Uanset om der kommer en enkelt køber eller der er flere, som vil gå sammen om driften, får de bestemt en solid forretning at bygge videre på.”