Det handler om identitet

19. oktober 2022

”Et af de kernebegreber, jeg altid arbejder med, er stedets identitet. Det er måske ikke det fineste hus, men det har en identitet i det lokalsamfund, hvor det står."

Under sin opvækst i Tyskland oplevede Philipp Hesse ofte, at kommuner rev gamle bygninger ned enten af sociale eller økonomiske årsager. Det lagde kimen til arbejdet i hans tegnestue HEJ Arkitekter, der løser opgaver både i Danmark og Tyskland.

”Jeg har aldrig set mig selv som en arkitekt, der elsker nybyggeri – det brænder jeg ikke for – det har altid været de gamle bygninger, der taler til mig.”

Noget ubrugeligt kan sagtens være fleksibelt

”Et af de kernebegreber, jeg altid arbejder med, er stedets identitet. Det er måske ikke det fineste hus, men det har en identitet i det lokalsamfund, hvor det står, eller det har betydning i bylandskabet eller ude på landet. De huse har fortjent at få et nyt liv.”

Philipp Hesse arbejder med en høj grad af brugerinddragelse, da han ikke mener, en bygning kan udvikles uden af de mennesker, som skal bruge bygningen, også har en andel i fornyelsen.

Han forklarer: ”Jeg arbejder med, hvordan vi kan bevare noget, som måske er fuldstændig ubrugelig i sin oprindelige funktion, men hvor der samtidig er en stor fleksibilitet i huset. Det handler om bæredygtighed. Vi sætter bare et nyt lag på noget, som allerede eksisterer, for vi er blot en lille periode i tiden. Men vi arbejder med huse, som man forhåbentlig skal bruge de næste fem generationer, derfor skal brugerne inddrages.”

En gammel SFO bliver et kulturelt samlingspunkt
For Philipp Hesse er det ikke blot 300 år gamle bygninger, som fortjener at blive pustet liv i. Nogle gange kan et sjovt projekt sagtens omhandle en SFO fra 70’erne, der egentlig stod til at skulle rives ned for at give plads til nybyggeri. Sisters Hope Home ligger i Høje Taastrup kommune, Philipp Hesse var projektleder fra første skitse, og stod – sammen med resten af projektgruppen – bl.a. for ansøgning til Realdanias Underværker, som støttede projektet med et større beløb.

”Vi lavede et femårigt kunstprojekt, hvor vi har omdannet en gammel SFO til at huse en performance-gruppe, som har skabt en superfin dialog med alle beboerne i kvarteret. Det er to verdener, som ikke passer sammen, hvis man tænker over det. Du har den internationale kunstnergruppe, som flyver verden rundt for at udvikle deres performance, og så en flok gamle 70’er-boligblokke. Nu kommer folk til området for at se på kunst og gå i dialog, i stedet for at se på beboerne.”

Bygningen ligger i nærheden af København, så der var da bekymringer om, om den fik lov at stå uden en skramme. Men også her har HEJ Arkitekter i samarbejde med de lokale fundet en løsning.

”Vi har integreret et lommepenge-projekt. De unge i kvarteret har arbejdet fysisk på huset, og vi har ikke haft problemer med hærværk siden vi åbnede sidste år. Hvorfor skulle de ødelægge deres eget? Det har været et sjovt projekt, fordi det var så anderledes, og fordi vi var med til at bevise, at du ikke bare skal putte mennesker i kasser.”

Bæredygtighed handler om genfortolkning
Philipp Hesse er glad for sit samarbejde med Havnens Hænder, et biobaseret byggemarked med fokus på bæredygtighed, for det taler lige ind i hjertet på, hvad HEJ Arkitekter står for.

”Jeg prøver altid så vidt muligt at få de samme materialer ind, som allerede er brugt i huset, når jeg arbejder på et projekt. Det er vigtigt, at vi ikke hele tiden skal opfinde noget nyt, men i stedet genfortolke materialerne og dermed styrke bæredygtigheden.”

Fortiden er fremtiden
Philipp Hesse ser fremtiden som et rum, der ikke er indrettet endnu, og han har flere ideer til, hvad vi kan blive bedre til.

”Jeg ville ønske, at vi blev bedre til bevaringsværdig arkitektur i Danmark. Jeg håber også, at vi kan fortsætte med vores tilgang, selvom det nogle gange betyder, at projekterne tager længere tid. Det er vigtigt, at man kan skabe nogle værdier, også i selve projektforløbet.”

Som en del af sit virke underviser Philipp Hesse på arkitektskolen Erfurt Fachhochschule i Tyskland, hvor han lærer næste generations arkitekter vigtigheden af kulturarv.

”Der er mange som ikke forstår værdien af en gammel bygning. Så det bliver min opgave at forklare bygningens værdi. Jeg siger ikke, at alle gamle bygninger har en værdi, men de fleste har.” 

Udgivet af

Byghåndværk ApS

Byghåndværk – Dit netværk for bygningskultur, klimavenlige materialer og de traditionsbundne håndværk 

I Byghåndværk ønsker vi at bidrage til at udvikle virksomhederne og forretningsområdet for bygningskultur, traditionsbundne håndværk og klimavenlige materialer til restaurering og nybyggeri. Det gør vi ved at stimulere rekrutteringen og kompetenceudviklingen indenfor området, og ved at fortælle de gode historier, hvor din virksomhed har været med til at gøre en positiv forskel.

Gennem tværfagligt samarbejde bidrager Byghåndværk til et kvalitetsløft, bedre ressourceudnyttelse og en bedre forretningsmæssig drift hos netværkets virksomheder.

Med et abonnement på Byghåndværk får du praktiske redskaber og lettere adgang til opgaver, samarbejdspartnere, materialer, netværk og serviceydelser.

Vi tænker langsigtet og ønsker at skabe merværdi for andre end os selv. Frem for alt vil vi medvirke til at øge interessen for at restaurere, forbedre og nybygge med udgangspunkt i traditionsbundne værdier.

Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu