Intentioner og handlekraft – at sætte bygningskultur på dagsordenen

03. November 2022

Vi skal tage samtalen om bygningskulturen hver dag i vores lokalsamfund. I foreninger, med lokalpolitikere, med naboen, på arbejdet og med erhvervslivet. Sådan sikrer vi den bæredygtige bevaring.

Publiceret i Byrummonitor d. 1.11.2022

I en valgtid sætter vi den manglende politiske interesse for bevaringsværdige bygninger og vores generelle bygnings- og landskabskultur lidt på spidsen. Med meget få undtagelser fylder kultur, og da slet ikke bygningskultur, noget i debatterne. Det kommer ikke som en overraskelse, for de færreste af os kan vel mindes en valgkamp, hvor kultur og arkitektur fik lov til at fylde mere end nogle enkelte debatter – oftest arrangeret af faggrupperne selv. Men det er også tiden mellem valgene, der er den vigtigste. Der er her ambitionerne og intensionerne skal udfoldes. Og måske er det ikke kun på Christiansborg, at vi skal søge efter handlekraften.

Der er mange steder i byggebranchen, hos håndværkere, arkitekter m.fl. en skærpet opmærksomhed omkring og vilje til at genanvende og transformere byggematerialer og bygninger. Mange af os ved godt, at det strider mod enhver klimaplan at blive ved med at rive med og nyproducere. I stedet skal vi renovere vores gamle vinduer, bruge murstenen igen og igen, og vurdere, om det ikke giver bedst mening at transformere gamle erhvervsejendomme til boliger, kulturhuse eller omvendt.Vi kan begræde, at det stadig mange steder er markedskræfter og profit, der styrer prioriteringerne – eller manglende indsigt i og forståelse for genanvendelse og reel klimabelastning.

Konsekvensen er, at bygningskultur forfalder, skæmmes og mister sine værdier.

Handlekraften findes heldigvis flere steder. Den findes hos fagfolk, erhverv og hos boligejerne. Kan man forestille sig, at flere håndværkere ser på renovering og genanvendelse før de giver bud på ombygning af patriciervillaen, parcelhuset eller erhvervsejendommen? Og kunne man forestille sig, at byggemarkederne rådgav om renovering og bevaring. Og kunne man forestille sig, at boligejeren betragtede sin bolig som en del af vores samlede bygningsarv og ønskede at sikre dens karakteristika og samtidig vidste, at bevaring var godt for klimaregnskabet? Ja, det kan man sagtens. Men det kræver, at vi sætter det på dagsordenen i flere fora – for det er en viden og begejstring, der skal ud og virke.

Det er lykkedes med opmærksomheden på biodiversitet. Mange boligejere, boligselskaber og kommuner ved godt, at biodiversitet er godt for klimaet, for vores insekter og for renommeret. Vi lader græsset gro i villahaven, sætter insekthoteller op og ser skævt til naboen, som måske er lidt for rundhåndede med ukrudtsmidlet. Men det er ikke en bevidsthed, der er kommet fra den ene dag til den anden eller fordi det var et punkt i en enkeltstående politisk debat. Den prioritering er kommet fordi vi overalt har talt om det. I skolen, på arbejdet, i avisen og tv-programmer.

Den samtale skal vi også have om bygningskulturen. Vi skal tage den i lokale foreninger, med vores lokalpolitiker, med naboen, på arbejdet og med erhvervslivet. Vi skal tale om, hvordan vores bygningskultur så ud før, og hvordan den kommer til at se ud, hvis vi ikke alle stopper op nu og tænker os om en ekstra gang. Husker vi de røde fiskerskure og den gamle havn – eller ser vi kun de stort set identiske boliger, som i dag fylder havnemiljøet? Husker vi dengang, hvor vi ud fra bygningens udsmykning og facade kunne genkende dens funktioner? Og dengang der var så mange forskellige bygninger med så meget forskellig historie, at vi alle kunne spejle os selv og vores historie blot ved at gå en tur og se op. Hvis vi vil holde fast i diversiteten og kulturforståelse, så skal vi sætte samtalerne i gang flere steder og på flere tidspunkter end i en valgkamp. Sådan sikrer vi vores bygningskultur.

Vil du være med til at gøre en forskel for bygnings- og landskabskulturen, anbefaler vi, at du besøger vores hjemmeside og melder dig ind i foreningen. Følg linket herunder:

Udgivet af

By og Land Danmark – LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark – for at der værnes om det værdifulde der eksisterer, og at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet. Landsforeningen samler både personlige medlemmer og mere end 90 lokale bevaringsforeninger over hele landet. Et stort antal medlemmer i hele Danmark er engagerede i det lokale arbejde for at fremme sagen.





Landsforeningen virker for øget kvalitet i nybyggeriet og for at kommuneplanlægningen og andre offentlige redskaber tager landskabets kvalitet og interesser mere alvorligt.




Landsforeningen ønsker at være ”folkets stemme”, når det drejer sig om vores fælles kulturarv og kultur- og landskabsmiljøer, og den naturlige partner, man henvender sig til i sager, der ligger indenfor foreningens interesseområde.




Du kan blive frivillig i By og Land Danmark eller støtte vores arbejde ved at melde dig ind i foreningen som personligt medlem direkte i Landsforeningen eller i en af de mange lokale foreninger eller afdelinger rundt i landet. Besøg vores hjemmeside, og find ud af, om det kan være noget for dig.


Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu