Jeg kan ikke trylle, men det er tæt på

14. november 2022

"Man vil ikke bare holde op med at værne om historiske bygninger. Så der vil også fremover være brug for de specialtegl, som jeg kan levere."

”Det har været en kringlet vej, for det lå ikke i kortene, at jeg som teenager skulle arbejde med bevaringsværdigt byggeri eller sælge mursten og tegl.”
Sådan begynder Jan Krüger sin fortælling om hvordan han – først som købmand, siden som hotelmedarbejder – endte som selvstændig i en helt anden branche.

”Det var heldigvis ikke et problem, at jeg ikke havde arbejdet i teglbranchen. For både teglprodukter og produktionsmetoderne i den branche er mange hundrede år gamle og er ikke ændret siden da. Så hvis jeg ellers hørte efter, mente min daværende danske arbejdsgiver, at jeg nok skulle kunne lære det.”

Frisk på at blive selvstændig
Efter nogle år skiftede Jan Krüger arbejdsplads og fik til opgave at udbrede kendskabet til sin nu tyske arbejdsgiver i Danmark, Norge og Sverige. Med bopæl i Danmark og arbejde i Tyskland blev det administrative efterhånden en udfordring.

”Min arbejdsgiver kom faktisk med forslaget, om jeg var frisk på at blive selvstændig. De ville støtte mig så meget de kunne og give mig gode indkøbspriser og den hjælp, jeg havde brug for. Derfra gik det slag i slag, og indenfor en uge var jeg selvstændig og havde oprettet Brickhouse ApS. Det må jeg nok sige, det er det bedste valg jeg har gjort jobmæssigt.”

Et godt resultat er ikke en selvfølge
Ved store og vanskelige opgaver får Jan Krüger ofte originale sten med, som han kan tage med videre til sine leverandører. Første skridt herfra er finde ud af, om producenten allerede har stenene på lager og om kunden kan være lidt fleksibel, når det kommer til dimensionerne.

”Hvis de siger, at murstenen gerne må være en halv centimeter tyndere eller kortere, og det samme med gulvtegl, det kan måske udlignes med konstruktionen og mørtlen. Ja, så kan jeg ofte hjælpe folk med det samme.”

Men i sidste ende handler det om, hvad der sker når ovnen bliver åbnet, for det er aldrig en selvfølge, at ting lykkes.

”Hvis noget ikke lige lykkes, smider man det ikke væk, men håber at andre kan bruge dem til lignende projekter, eller hvis folk vil bygge et fancy hus i haven eller en tilbygning til deres hus og leder efter lidt finesser indenfor tegl. Der kan ofte gøres en god handel, for at teglene bliver brugt og genanvendes på den måde.”

Tanker om bæredygtighed
Når det kommer til bæredygtighed, ser Jan Krüger en udfordring med måden, bæredygtighed beregnes i dag. Derfor mener han, at udregningen skal se helt anderledes ud. For nok leverer han kulbrændte tegl og mursten – hvilket jo ikke lyder synderligt bæredygtigt. Til gengæld er deres holdbarhed også meget bedre, og så giver det pludselig mening alligevel.

”Jeg arbejder med kirker og klostre, som er fx 800 år gamle. Der er jo en beregning her, som skal tages med. Hvis du har en kulbrændt mursten, den har belastet miljøet så og så meget under produktionen, men holder så også mange hundrede år.”

I mange år har man været efter producenterne, fortæller Jan Krüger. Derfor har teglværkerne fået effektive filteranlæg på ovne og skorstene, og de gør det allerede så grønt som overhovedet muligt.

”Med historiske og gammeldags produktionsmetoder kan man ikke gå i nul.  Alle der er involveret i en faglig korrekt restaurering kræver, at der skal bruges fx kulbrændte grundstrøgne munkesten. De vokser ikke på træerne. de skal laves og her kan du ikke bare gå til gas- eller elektrobrændte sten. Så må man opveje, hvad vil man, og hvad der er teknisk muligt.”

Kongefløj, nedbrændt slot, og glasur
”Kongefløjen på Nyborg Slot er i de seneste år blevet gennemgribende restaureret. Her har jeg leveret gulvtegl, som er en halv murstensbredde i røde kulbrændte håndlavede mester-petringer. Det projekt synes jeg blev helt utroligt flot og var meget spændende at være med til.”

Et af de allervildeste projekter, Jan Krüger nogensinde har været involveret i, er Sparresholm Slot, som for en del år siden brændte ned til grunden. Her har Brickhouse i forbindelse med nyopførelsen været leverandør af både mursten, formsten, tagsten og nu, hvor gulvene er ved at blive reetableret, også gulvtegl.

Noget af det, der er mest spændende, er også det mest udfordrende. For når Jan Krüger får en glaseret sten i hænderne, ved han godt, at der er meget, der skal klappe.

”Vi skal reproducere noget, som der ikke må benyttes bly til. Det gjorde man i gamle dage for at lave glasur, og samtidig skal stenen have samme alderstegn, som glaseringen på den eksisterende sten. Vi kan jo kun gøre vores bedste, vi kan ikke trylle.”

Fremtiden for traditionelle teglprodukter
Jan Krüger er glad for sine producenter og for at kunne levere, hvor andre må melde fra. 

”Nye kunder, der ringer og spørger om jeg kan hjælpe, bliver altid så glade og lettede, når jeg siger, at det kan jeg godt. De har ofte været mange andre igennem og fået at vide, at det, de søger ikke findes. Der er altid positiv respons, når jeg så kan løse deres problem.” 

Derfor ser han da også positivt på fremtiden.

”Verden er jo kaotisk lige nu, men overordnet er jeg sikker på, at der er brug for nichen både nu og i fremtiden. Man vil ikke bare holde op med at værne om historiske bygninger. Så der vil også fremover være brug for de specialtegl, som jeg kan levere.”

Udgivet af

Byghåndværk ApS

Byghåndværk – Dit netværk for bygningskultur, klimavenlige materialer og de traditionsbundne håndværk 

I Byghåndværk ønsker vi at bidrage til at udvikle virksomhederne og forretningsområdet for bygningskultur, traditionsbundne håndværk og klimavenlige materialer til restaurering og nybyggeri. Det gør vi ved at stimulere rekrutteringen og kompetenceudviklingen indenfor området, og ved at fortælle de gode historier, hvor din virksomhed har været med til at gøre en positiv forskel.

Gennem tværfagligt samarbejde bidrager Byghåndværk til et kvalitetsløft, bedre ressourceudnyttelse og en bedre forretningsmæssig drift hos netværkets virksomheder.

Med et abonnement på Byghåndværk får du praktiske redskaber og lettere adgang til opgaver, samarbejdspartnere, materialer, netværk og serviceydelser.

Vi tænker langsigtet og ønsker at skabe merværdi for andre end os selv. Frem for alt vil vi medvirke til at øge interessen for at restaurere, forbedre og nybygge med udgangspunkt i traditionsbundne værdier.

Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu