”Det er lidt grænseoverskridende som 55-årig at begynde på noget helt nyt, og starte op som selvstændig malermester. Men jeg har ikke fortrudt det et eneste øjeblik. Det har været virkelig interessant, og jeg bliver stadig rørt, når folk betror mig en vanskelig opgave. Så bliver jeg taknemmelig og tænker: ’Hold da op, de vil have mig’. Det forpligter!”
”Jeg synes, det var utroligt skønt at gå og se tingene udvikle sig, og at det blev pænt. Der var en stor tilfredsstillelse i at kunne lave noget med sine hænder. Så jeg søgte en læreplads som 22-årig, fik tre lærepladser, og tog den, der startede først.”
”Min mester var vant til, at jeg altid fandt en løsning. Men pludselig en dag, stod jeg med en opgave på en trappe, hvor der var sådan nogle ådrede underpaneler i et mahognimalet tema og en masse stafferingsstreger. Der måtte jeg simpelthen melde hus forbi. Det anede jeg overhovedet ikke hvad var,” fortæller Lisbeth Kromann.
Det tog ikke Lisbeth Kromann mange øjeblikke at tabe sit hjerte til de gamle maleteknikker. Men hvad gør en nyuddannet malersvend, der aldrig i sit liv har stiftet bekendtskab med ådring, marmorering og forgyldning.
”Richard fik mig med på et kursus i Rådvad, hvor jeg så Arne Bech for fuld udblæsning med cerut i munden, en øl i den ene hånd og en pensel i den anden og bare stå der og fortælle vittigheder og anekdoter, mens han tryllede. Jeg kan huske, jeg tænkte, at hvis jeg ikke lærer det der, så dør jeg.”
Den bedste måde at lære på
”Det er som om, at når man begynder at undervise i det, så bliver man selv både hurtigere og bedre til håndværket, end når man kun selv går på kursus. Det vil jeg til enhver tid varmt anbefale andre der er seriøse for at lære det. Jeg har tit rådet svende og malermestre på efteruddannelseskurserne, til at få hinandens telefonnumre og mødes jævnlig i løbet af vinterperioden for at vise hinanden, hvad de kan. Det er det, man lærer allermest af, nemlig at begynde at undervise og dele viden og erfaringer.”
”Jeg elsker, at folk bliver overraskede. Nogle gange laver jeg noget bare for sjov, fordi folk kan slet ikke forestille sig, at det er håndværk. Så det er en god dag på kontoret, når jeg får taget fusen på nogle. Men jeg synes også, det er enormt tilfredsstillende, når jeg får repareret noget eller renoveret noget, som kan holde de næste 30-40 år.”
”Der er tit diskussioner, om det er kunst eller håndværk, det vi laver? Jeg synes jo, det er kunsthåndværk. Så jeg satte mig for at lave en masse billeder, spartlede og marmorerede, alt muligt forskelligt, som viste hvad malerfaget også kunne. Det var vildt, som folk reagerede på det. De kom hen og spurgte om det virkelig var malet og ikke træ eller folie Jeg havde lavet nogle borde, som jeg havde marmoreret, ådret og forgyldt. Jeg tror, jeg fik solgt 14 ting, det var fuldstændig utroligt.”
Tro mod de oprindelige materialer
Der er dog et materiale, som ikke ligefrem får hendes puls op. Linolie, som ellers ofte fremhæves som noget ganske særligt, og det er det også til udvendigt vedligehold af træværk. Men For Lisbeth Kromann er tørretiden et turn-off i forbindelse med dekoration, selv om hun naturligvis bruger linolie, når restaureringen som på f.eks. fredede ejendomme som på Frederiksborg Slot kræver det. Heldigvis er der mange andre materialer at arbejde med, og det kan gøre arbejdet mere rentabelt med kortere tørretid ved anvendelse af øl, æg, emulsioner, limfarve, fresco og akryllasurer.
”Jeg bruger meget tørpigmenter. Jeg har også stået og kogt svensk slamfarve fra bunden. Jeg kan og vil jo godt bruge de gode gamle afprøvede materialer, der hvor de er bedst egnede.”
Gamle teknikker med moderne tilsnit
”At bruge de gamle teknikker til moderne dekoration, som tilfredsstiller og tiltaler mange unge mennesker, synes jeg er virkelig sjovt,” siger Lisbeth Kromann og fortsætter: ”At lave forgyldning på en hel væg og se, at de synes, det er så fedt, at de poster det på Instagram, fordi de er så stolte af det, kan noget. Det at ramme nogle af de yngre generationer med noget af det klassiske er fantastisk.”
”Jeg laver kombination af spartle med nogle kalkbaserede produkter, hvor man polerer det op, som de gamle traditionelle stucca lustro teknikker, hvor man kan lave nogle helt unikke vægdekorationer i åndbare materialer, det synes jeg er så sjovt med moderne tilsnit. Det jeg udbyder er specialer, som er mere end almindeligt malerarbejde, og mit arbejde holder i årtier, derfor skal det også laves ordentligt, og det er i høj grad også bæredygtighed i min verden.”
