Villerup H – Pil, Patina, Poesi og Pandeplader – Del 2 af 3

3. september 2021

I anden del af fortællingen om istandsættelsen og transformationen af Villerup Hovedgaard, kan du læse mere om projektet, som startede i 2014 og blev indviet i september 2018.

Af arkitekt MAA Lise Breum Knakkergaard, E+N Arkitektur

Mellem Lønstrup og Hjørring, på en landskabelig ødannelse af marker med pil og en stringent læhegnsstruktur ligger Villerup Hovedgård.
Projektet er en del af Realdanias kampagne – Fremtidens Herregård, og er et eksempel på en langsigtet helhedsplan, som med aktivering af anlæggets centrale bygninger sikrer stedets værdier for eftertiden og tilfører nye lag til historien. Der er arbejdet bevidst med materialer, farver, lys og selvfølgelig pilen som karaktergivende facadeelement. Nyt og gammelt komplementerer hinanden samt fremhæver bygningernes sammenhæng og individuelle kvaliteter. 
 
Landskabet og anlægget
Det særlige i projektet er koblingen mellem bygningerne i anlægget og det landskab, der omkranser dem. Stedet er karakteristisk ved et smeltevandslandskab, skabt siden sidste istid, der tegner en landskabelig ødannelse, som hæver sig fra det omkringliggende og omkranses af vandløb og tydelige ådale. Ødannelsen understreges af den stringente læhegnsstruktur i hvidgran, som blev etableret af en tidligere ejer med det formål at skabe bedre klimaforhold for Villerups kolde jorde. Denne parallelstruktur har vist sig at være perfekt til dyrkning af pil, og på den baggrund er virksomhederne PileByg og Nordic Biomass opstået. Førstnævnte som forædler og bearbejder pil til støjskærme og facadeelementer, sidstnævnte står for dyrkning af pil som energiafgrøde – og teknisk udstyr hertil. På markerne kan man opleve pilens mange vækstfaser. Skiftende aldre på plantagerne giver variation og en smuk oplevelse af landskabet. I anlægget skabes en kobling til dette landskab ved anvendelse af pilen som karaktergivende byggemateriale – ude som facadeelement – inde som interiørløsning, eksempelvis loftbeklædning. Istandsættelsen afspejler således stedets virke med pil, og der opstår en særlig poesi i den stærke, æstetiske symbiose mellem bygninger, produktion og stedets landskabelige kvaliteter. 
 
Piksten og pandeplader
Symbiosen er særligt udtalt i den centrale gårdsplads. Her opleves de historiske bygninger, pileproduktionen og landskabet i kraft af facadesystemet af pil på en og samme tid. Helt tydeligt bliver det når man står i, hvad der i projektet blev døbt, formidlingsaksen. Her er vinduerne placeret således, at man kan kigge hele vejen igennem de to sidelænger og på tværs af gårdspladsen imellem dem. Ankomsten via ladeporten fra vest er således suppleret med en nord-sydgående visuel forbindelse, der binder Villerups administration mod syd og lagerhallerne, oplagringspladsen og prøvefeltet mod nord sammen med det historiske og produktionsmæssige omdrejningspunkt.

Visuelt er der også skabt større sammenhængskraft mellem gårdspladsens bygninger. Sidelængernes rene linjer med gråtonede facader i pil og puds flankerer og indrammer det skæve og bugtende bindingsværk i midten. Det gennemgående, galvaniserede pandepladetag binder det hele sammen, og understreger med sin underspillede karakter det helstøbte anlæg.

FAKTA:
E+N Arkitektur har varetaget det store istandsættelsesarbejde ved Villerup Hovedgaard med transformationen af den gamle bindingsværkslade og sidelængerne til opdaterede produktionslokaler. Her har gårdens omdrejningspunkt – pileproduktionen – spillet en stor rolle. 

Ejerne af Villerup Hovedgaard, Vibe og Johannes Falk, åbnede dørene til en officiel indvielse af den restaurerede Hovedgård den 28. september 2018, hvor blandt andet flere lokale foreninger – herunder Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur – deltog.

Af arkitekt MAA Lise Breum Knakkergaard, E+N Arkitektur

Mellem Lønstrup og Hjørring, på en landskabelig ødannelse af marker med pil og en stringent læhegnsstruktur ligger Villerup Hovedgård.
Projektet er en del af Realdanias kampagne – Fremtidens Herregård, og er et eksempel på en langsigtet helhedsplan, som med aktivering af anlæggets centrale bygninger sikrer stedets værdier for eftertiden og tilfører nye lag til historien. Der er arbejdet bevidst med materialer, farver, lys og selvfølgelig pilen som karaktergivende facadeelement. Nyt og gammelt komplementerer hinanden samt fremhæver bygningernes sammenhæng og individuelle kvaliteter. 
 
Landskabet og anlægget
Det særlige i projektet er koblingen mellem bygningerne i anlægget og det landskab, der omkranser dem. Stedet er karakteristisk ved et smeltevandslandskab, skabt siden sidste istid, der tegner en landskabelig ødannelse, som hæver sig fra det omkringliggende og omkranses af vandløb og tydelige ådale. Ødannelsen understreges af den stringente læhegnsstruktur i hvidgran, som blev etableret af en tidligere ejer med det formål at skabe bedre klimaforhold for Villerups kolde jorde. Denne parallelstruktur har vist sig at være perfekt til dyrkning af pil, og på den baggrund er virksomhederne PileByg og Nordic Biomass opstået. Førstnævnte som forædler og bearbejder pil til støjskærme og facadeelementer, sidstnævnte står for dyrkning af pil som energiafgrøde – og teknisk udstyr hertil. På markerne kan man opleve pilens mange vækstfaser. Skiftende aldre på plantagerne giver variation og en smuk oplevelse af landskabet. I anlægget skabes en kobling til dette landskab ved anvendelse af pilen som karaktergivende byggemateriale – ude som facadeelement – inde som interiørløsning, eksempelvis loftbeklædning. Istandsættelsen afspejler således stedets virke med pil, og der opstår en særlig poesi i den stærke, æstetiske symbiose mellem bygninger, produktion og stedets landskabelige kvaliteter. 
 
Piksten og pandeplader
Symbiosen er særligt udtalt i den centrale gårdsplads. Her opleves de historiske bygninger, pileproduktionen og landskabet i kraft af facadesystemet af pil på en og samme tid. Helt tydeligt bliver det når man står i, hvad der i projektet blev døbt, formidlingsaksen. Her er vinduerne placeret således, at man kan kigge hele vejen igennem de to sidelænger og på tværs af gårdspladsen imellem dem. Ankomsten via ladeporten fra vest er således suppleret med en nord-sydgående visuel forbindelse, der binder Villerups administration mod syd og lagerhallerne, oplagringspladsen og prøvefeltet mod nord sammen med det historiske og produktionsmæssige omdrejningspunkt.

Visuelt er der også skabt større sammenhængskraft mellem gårdspladsens bygninger. Sidelængernes rene linjer med gråtonede facader i pil og puds flankerer og indrammer det skæve og bugtende bindingsværk i midten. Det gennemgående, galvaniserede pandepladetag binder det hele sammen, og understreger med sin underspillede karakter det helstøbte anlæg.

FAKTA:
E+N Arkitektur har varetaget det store istandsættelsesarbejde ved Villerup Hovedgaard med transformationen af den gamle bindingsværkslade og sidelængerne til opdaterede produktionslokaler. Her har gårdens omdrejningspunkt – pileproduktionen – spillet en stor rolle. 

Ejerne af Villerup Hovedgaard, Vibe og Johannes Falk, åbnede dørene til en officiel indvielse af den restaurerede Hovedgård den 28. september 2018, hvor blandt andet flere lokale foreninger – herunder Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur – deltog.

Udgivet af

E+N ARKITEKTUR A/S
E+N Arkitektur A/S ejes og ledes i dag af arkitekterne MAA Finn Larsen, Lise Breum Knakkergaard, Jesper Back, Thomas Friis, Torben Kjær og Jostein Burmann. Tegnestuen blev grundlagt i 1958 af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. E+N Arkitektur har en særlig kernekompetence i at udvikle og skabe projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt og har gennem mange år samlet erfaring med istandsættelse af – og tilbygninger til – fredede og bevaringsværdige bygninger.


Tegnestuen har i dens 50 års virke bl.a. forestået restaureringen af Koldinghus i perioden under ledelse af Inger og Johannes Exner samt revitaliseringen af UNESCO World Heritage-ruinen S:t. Nicolai i Visby. Gennem disse og mange øvrige projekter har tegnestuen udviklet strategier og holdninger til at arbejde med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri.


Tegnestuen har gennem årene stået for opførelsen af et stort antal nye kirker og sognegårde. Desuden har tegnestuen arbejdet med en række projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt. Bl.a. ombygning af lade- og staldanlægget ved Hindsgavl Slot til hotel- og konferencefaciliteter, ny velkomstbygning til Spøttrup Borg, auditorium for Hærens Officersskole i Ridehuset ved Frederiksberg Slot samt nyindretning af den nedbrændte Stadtsfestzaal i Antwerpen (Belgien) til butiksarkade.


Det er tegnestuens formål, at tilgangen til hver enkelt opgave bliver individuel og har sit udgangspunkt i brugerens ønsker og behov. Der er på tegnestuen særligt stort fokus på materialekvaliteter og stoflighed og stor vilje til at forfølge kvaliteten fra helhed til detalje. Mange af tegnestuens byggerier i ind- og udland er prisbelønnede samt publiceret i både nationale og internationale tidsskrifter.

Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu