Viby Bindingsværk og restaurering blev grundlagt i 2007 af restaureringshåndværker Ulrik Løkke. I virksomheden arbejdes ud fra en filosofi om, at byggeriet skal følge traditioner inden for dansk bygningshistorie- og kultur, som har sine rødder helt tilbage i Middelalderen.
Hos Viby Bindingsværk er vi specialiseret i både nybyg af bindingsværk og restaurering af eksisterende bindingsværk – herunder især fredede ejendomme. Med afsæt i en baggrund som restaureringshåndværkere har vi fokus på traditionelle principper og de materialer og den bygningstradition, der gør sig gældende for bygningen. Det betyder, at vi altid arbejder hen imod et autentisk og smukt udtryk, når vi restaurerer.
Viby Bindingsværk opfører også nye bindingsværkshuse. Opførelse af bindingsværkshuse er ligeså relevant nu som i fortiden og måske endda endnu mere. Bindingsværkshuse er nemlig meget miljørigtige, idet de kun består af naturmaterialer og som oftest med fordel vil kunne opføres i genbrugsmaterialer. Dertil skal lægges, at et bindingsværkshus har en meget lang levetid.
Vi tilbyder også konsulentbistand i forbindelse med for eksempel køb af bindingsværkshuse, hvor det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilken tilstand huset er i, og hvilke kommende reparationer der må forventes. Bindingsværkets reelle tilstand afspejles kun sjældent i tilstandsrapporter. Det kan derfor være en god idé at få konsulentbistand, så du på forhånd ved, hvad du har at gøre med. Vi udformer en bevaringsplan for bindingsværket; hvad skal laves nu og hvad kan vente – i prioriteret rækkefølge.
Viby Bindingsværk har værksted i Kerteminde, men løser opgaver i hele landet.