Villerup H – Pil, Patina, Poesi og Pandeplader – Del 3 af 3

11. september 2021

Dette er tredje og sidste del af fortællingen om Villerup Hovedgaard. Projektet er et eksempel på en langsigtet helhedsplan, som med aktivering af anlæggets centrale bygninger sikrer stedets værdier for eftertiden og tilfører nye lag til historien.

Af arkitekt MAA Lise Breum Knakkergaard, E+N Arkitektur

Mellem Lønstrup og Hjørring, på en landskabelig ødannelse af marker med pil og en stringent læhegnsstruktur ligger Villerup Hovedgård. 
Dette er tredje og sidste del af fortællingen om istandsættelsen og transformationen af Villerup. Projektet er en del af Realdanias kampagne – Fremtidens Herregård. I projektet er der arbejdet bevidst med materialer, farver, lys og selvfølgelig pilen som karaktergivende facadeelement. Nyt og gammelt komplementerer hinanden samt fremhæver bygningernes sammenhæng og individuelle kvaliteter. 

Den gamle dame og patinaen
Det var sidste udkald for bindingsværksladen, hvis den skulle bevares og for eftertiden sikres som et af Villerups vartegn. Ikke nok med at højremskonstruktionen var ormædt – den var blevet klippet og klistret i med telefonpæle og andre forhåndenværende materialer, og vestfacadens skrånede bindingsværk havde helt mistet forbindelsen til resten. Laden var på grænsen til kollaps så der skulle findes en metode til at sikre den. Men den skulle ikke bare overleve, den skulle også sikres funktionelt og bidrage til anlæggets aktive centrum. Kunne den ikke det, skulle den fjernes og erstattes af en ny bygning.

Hvad reddes kunne, blev reddet. I dag er bindingsværksladens facader bevaret og sikret med en ny indvendig rammekonstruktion af stål og akacietømmer. Den skrånende vestfacade er fastgjort til ny konstruktion og sikret i sin nuværende tilstand. Selv om laden langt fra er intakt i forhold til sin oprindelse, er der bevaret så meget originalsubstans, at den gamle karakter er fastholdt. Spor og patina vidner om det lange liv den gamle dame har levet, de mange ombygninger hun har undergået, og de skiftende behov hun har måtte tilpasse sig efter. Historien er der stadig og nu endda tydeligere end før, for nu fremhæves det skæve og porøse af det lige og det faste – patinaen indrammes af nye materialer.

Højremskonstruktionen er væk men dens filigrankarakter er genetableret i en ny form med tagkonstruktionens lag af pandeplader, åse i lærk, stålrammer og pilens naturlige tvist. Samtidig har den nye rammekonstruktion frigjort gulvarealet og med det nye betondæk kan laden i langt højere grad indgå i den daglige produktion og i sammenhæng med de to sidelænger.             
 
Pil på facaderne
I sidelængerne bearbejdes pilen i virksomhedens specialbyggede maskiner. Pilen varierer i størrelse og karakter – tynde og kraftige, med bark og afbarkede osv. Med inspiration i pilens farver og teksturer, som den vokser på markerne og som PileByg har erfaringer med, har transformationen af de to sidelænger samtidig været opstarten på udviklingen af et nyt facadesystem – som en poetisk og bæredygtig ramme om bygningerne. Mod gårdspladsen er de pudsede grå facader komplementeret af pilebeklædning i tremplen alene, mens længerne på ydersiden har fået nye lette facader med pil i hele højden. Beklædningen er naturligt opdelt ved den oprindelige trempel og de gennemgående stramme zinkafslutninger og lysningsbrædder omkring vinduespartierne indrammer den levende pil. Integreret linjebelysning drysser ud bag pilestammerne og punktbelysning markerer diskret indgangsdørene. Pilen danner således nogle karakterfulde enkle facader med naturens tvist, som netop på dette sted knytter bygninger og sted sammen på en helt særlig måde.

Igen er det den velkendte stålrammekonstruktion med åse i lærk, der bærer taget og fastholder facaderne. Via rytterlysene trækkes dagslys ned i produktionslokalerne og med troldtekt og lærketræspaneler på væggene er der skabt et lyst og venligt arbejdsmiljø. 
 
Flishallen
Nord for det historiske anlæg, i en åben struktur af haller, blev der som det første led i helhedsplanen opført en lagerhal til tørring og opbevaring af pileflis. Flisen opbevares i tæt kontakt med det nye fyr, hvorved der er skabt en optimal ramme omkring varmeproduktionen med gode muligheder for fremtidige udvidelser samt optimeringer af arbejdsgange og tekniske installationer. Flishallen er en udvikling af den standardiserede stålhal med den traditionelle stålrammekonstruktion, åse og bliktag. Facaderne er designet således, at naturlig nedtørring af pileflis er mulig. Lærkebjælkerne i facaderne kan spaces efter behov og dermed justere ventilationen i hallen. I det ydre tilpasses det store volumen bagtæppet af pilemarker, ved facadernes hierarki og rytme af markerede stålrammer og underinddelinger med varierende lærketræspartier. Hallens materialeholdning i de sølvgrå nuancer hænger smukt sammen med det samlede anlæg.    
Projektet på Villerup Hovedgaard aktiverer kulturarven ved en bæredygtig tilgang, hvor bevaring og udvikling går hånd i hånd. Det historiske procesforløb fortsættes ved tilføjelse af nye lag, der tilpasser og sikrer bygningernes anvendelighed. Nøglen ligger i den langsigtede helhedsplan.

FAKTA:

E+N Arkitektur har varetaget det store istandsættelsesarbejde ved Villerup Hovedgaard med transformationen af den gamle bindingsværkslade og sidelængerne til opdaterede produktionslokaler. Her har gårdens omdrejningspunkt – pileproduktionen – spillet en stor rolle. Projektet startede i 2014 og blev indviet i september 2018, og er en del af Realdanias “Fremtidens Herregård”. 
Ejerne af Villerup Hovedgaard, Vibe og Johannes Falk, åbnede dørene til en officiel indvielse af den restaurerede Hovedgård den 28. september 2018, hvor blandt andet flere lokale foreninger – herunder Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur – deltog.
Af arkitekt MAA Lise Breum Knakkergaard, E+N Arkitektur

Mellem Lønstrup og Hjørring, på en landskabelig ødannelse af marker med pil og en stringent læhegnsstruktur ligger Villerup Hovedgård. 
Dette er tredje og sidste del af fortællingen om istandsættelsen og transformationen af Villerup. Projektet er en del af Realdanias kampagne – Fremtidens Herregård. I projektet er der arbejdet bevidst med materialer, farver, lys og selvfølgelig pilen som karaktergivende facadeelement. Nyt og gammelt komplementerer hinanden samt fremhæver bygningernes sammenhæng og individuelle kvaliteter. 

Den gamle dame og patinaen
Det var sidste udkald for bindingsværksladen, hvis den skulle bevares og for eftertiden sikres som et af Villerups vartegn. Ikke nok med at højremskonstruktionen var ormædt – den var blevet klippet og klistret i med telefonpæle og andre forhåndenværende materialer, og vestfacadens skrånede bindingsværk havde helt mistet forbindelsen til resten. Laden var på grænsen til kollaps så der skulle findes en metode til at sikre den. Men den skulle ikke bare overleve, den skulle også sikres funktionelt og bidrage til anlæggets aktive centrum. Kunne den ikke det, skulle den fjernes og erstattes af en ny bygning.

Hvad reddes kunne, blev reddet. I dag er bindingsværksladens facader bevaret og sikret med en ny indvendig rammekonstruktion af stål og akacietømmer. Den skrånende vestfacade er fastgjort til ny konstruktion og sikret i sin nuværende tilstand. Selv om laden langt fra er intakt i forhold til sin oprindelse, er der bevaret så meget originalsubstans, at den gamle karakter er fastholdt. Spor og patina vidner om det lange liv den gamle dame har levet, de mange ombygninger hun har undergået, og de skiftende behov hun har måtte tilpasse sig efter. Historien er der stadig og nu endda tydeligere end før, for nu fremhæves det skæve og porøse af det lige og det faste – patinaen indrammes af nye materialer.

Højremskonstruktionen er væk men dens filigrankarakter er genetableret i en ny form med tagkonstruktionens lag af pandeplader, åse i lærk, stålrammer og pilens naturlige tvist. Samtidig har den nye rammekonstruktion frigjort gulvarealet og med det nye betondæk kan laden i langt højere grad indgå i den daglige produktion og i sammenhæng med de to sidelænger.             
 
Pil på facaderne
I sidelængerne bearbejdes pilen i virksomhedens specialbyggede maskiner. Pilen varierer i størrelse og karakter – tynde og kraftige, med bark og afbarkede osv. Med inspiration i pilens farver og teksturer, som den vokser på markerne og som PileByg har erfaringer med, har transformationen af de to sidelænger samtidig været opstarten på udviklingen af et nyt facadesystem – som en poetisk og bæredygtig ramme om bygningerne. Mod gårdspladsen er de pudsede grå facader komplementeret af pilebeklædning i tremplen alene, mens længerne på ydersiden har fået nye lette facader med pil i hele højden. Beklædningen er naturligt opdelt ved den oprindelige trempel og de gennemgående stramme zinkafslutninger og lysningsbrædder omkring vinduespartierne indrammer den levende pil. Integreret linjebelysning drysser ud bag pilestammerne og punktbelysning markerer diskret indgangsdørene. Pilen danner således nogle karakterfulde enkle facader med naturens tvist, som netop på dette sted knytter bygninger og sted sammen på en helt særlig måde.

Igen er det den velkendte stålrammekonstruktion med åse i lærk, der bærer taget og fastholder facaderne. Via rytterlysene trækkes dagslys ned i produktionslokalerne og med troldtekt og lærketræspaneler på væggene er der skabt et lyst og venligt arbejdsmiljø. 
 
Flishallen
Nord for det historiske anlæg, i en åben struktur af haller, blev der som det første led i helhedsplanen opført en lagerhal til tørring og opbevaring af pileflis. Flisen opbevares i tæt kontakt med det nye fyr, hvorved der er skabt en optimal ramme omkring varmeproduktionen med gode muligheder for fremtidige udvidelser samt optimeringer af arbejdsgange og tekniske installationer. Flishallen er en udvikling af den standardiserede stålhal med den traditionelle stålrammekonstruktion, åse og bliktag. Facaderne er designet således, at naturlig nedtørring af pileflis er mulig. Lærkebjælkerne i facaderne kan spaces efter behov og dermed justere ventilationen i hallen. I det ydre tilpasses det store volumen bagtæppet af pilemarker, ved facadernes hierarki og rytme af markerede stålrammer og underinddelinger med varierende lærketræspartier. Hallens materialeholdning i de sølvgrå nuancer hænger smukt sammen med det samlede anlæg.    
Projektet på Villerup Hovedgaard aktiverer kulturarven ved en bæredygtig tilgang, hvor bevaring og udvikling går hånd i hånd. Det historiske procesforløb fortsættes ved tilføjelse af nye lag, der tilpasser og sikrer bygningernes anvendelighed. Nøglen ligger i den langsigtede helhedsplan.

FAKTA:

E+N Arkitektur har varetaget det store istandsættelsesarbejde ved Villerup Hovedgaard med transformationen af den gamle bindingsværkslade og sidelængerne til opdaterede produktionslokaler. Her har gårdens omdrejningspunkt – pileproduktionen – spillet en stor rolle. Projektet startede i 2014 og blev indviet i september 2018, og er en del af Realdanias “Fremtidens Herregård”. 
Ejerne af Villerup Hovedgaard, Vibe og Johannes Falk, åbnede dørene til en officiel indvielse af den restaurerede Hovedgård den 28. september 2018, hvor blandt andet flere lokale foreninger – herunder Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur – deltog.

Udgivet af

E+N ARKITEKTUR A/S
E+N Arkitektur A/S ejes og ledes i dag af arkitekterne MAA Finn Larsen, Lise Breum Knakkergaard, Jesper Back, Thomas Friis, Torben Kjær og Jostein Burmann. Tegnestuen blev grundlagt i 1958 af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. E+N Arkitektur har en særlig kernekompetence i at udvikle og skabe projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt og har gennem mange år samlet erfaring med istandsættelse af – og tilbygninger til – fredede og bevaringsværdige bygninger.


Tegnestuen har i dens 50 års virke bl.a. forestået restaureringen af Koldinghus i perioden under ledelse af Inger og Johannes Exner samt revitaliseringen af UNESCO World Heritage-ruinen S:t. Nicolai i Visby. Gennem disse og mange øvrige projekter har tegnestuen udviklet strategier og holdninger til at arbejde med kulturarv og historisk inspireret nybyggeri.


Tegnestuen har gennem årene stået for opførelsen af et stort antal nye kirker og sognegårde. Desuden har tegnestuen arbejdet med en række projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt. Bl.a. ombygning af lade- og staldanlægget ved Hindsgavl Slot til hotel- og konferencefaciliteter, ny velkomstbygning til Spøttrup Borg, auditorium for Hærens Officersskole i Ridehuset ved Frederiksberg Slot samt nyindretning af den nedbrændte Stadtsfestzaal i Antwerpen (Belgien) til butiksarkade.


Det er tegnestuens formål, at tilgangen til hver enkelt opgave bliver individuel og har sit udgangspunkt i brugerens ønsker og behov. Der er på tegnestuen særligt stort fokus på materialekvaliteter og stoflighed og stor vilje til at forfølge kvaliteten fra helhed til detalje. Mange af tegnestuens byggerier i ind- og udland er prisbelønnede samt publiceret i både nationale og internationale tidsskrifter.

Jeg vil gerne ha’ nyheder!

Om byghåndværk

Byghåndværk er dit professionelle netværk for bygningskultur og traditionsbundet håndværk.

Tak til Berntsenfonden og Boligfonden Kuben for økonomisk støtte.

Kontakt

Copyright © byghaandvaerk.dk 2021

Byghåndværk logo

Tilmeld dig nu