Esben Stahl tager afsted på restaureringsuddannelsen på EUC Nord i Hjørring i de kommende 2 uger. Han er snedkersvend hos Skovby Snedkeri og skal deltage i kurserne: Restaurering af ældre vinduer og døre, Praktisk energirenovering i bevaringsværdige huse og Råd og Svamp – udbedring af råd, svamp og insekter.

Vi har spurgt ham om hans forventninger til at deltage:

Jeg skal gerne blive klogere på teknikker og materialer, som jeg kan bruge i min hverdag – jeg skal også være sammen med kolleger fra andre fag snedkere, tømrer, arkitekter og bygningskonstruktører. Det er meget nyttigt at være der sammen og meget vigtigt, at også arkitekter og bygningskonstruktørerne lærer mere.

Der er gået utrolig meget viden tabt i løbet af de sidste 50 år – Vi har tidligere bygget på generationers erfaringer om, hvad der virker, 1000 års viden, men siden 1970´erne har vi kun bygget på de seneste 10 års erfaringer med de nye materialer, og hvordan de virker sammen.

Der er sket en IDA-ficering – ingeniørberegningerne styrer byggeriet – det er helt galt. Vi skal have erobret den tabte viden tilbage, og det kræver efteruddannelse. Hvordan opfører kalkmørtel sig? Hvordan er det med tørretiden? Det samme gælder linoliemaling. Viden om den tid, der skal til, det kan man ikke slå op i et regneark, det kræver viden og erfaring med at anvende det under forskellige forhold.

Jan Sæderup, der er indehaver af Skovby Snedkeri slutter sig til:

Ja nutidens håndværkere er jo blevet til montører, der skal sætte det op, som industrien har præfabrikeret – de har jo mistet den viden og fornemmelse som håndværkerne frem til 70´erne havde. Det er væk.

Tager vi genbrug af gamle mursten, så mangler de jo styrkeberegninger, de er ikke stemplet, ja de kan da testes enkeltvis, men det er jo meget omstændeligt – men en god og erfaren håndværker kan bedømme dem med hænderne, hvilke sten kan bruges til det bærende og hvilke skal bruges til det dekorative.

DGNB-certificering af byggeri er jo i sig selv godt og positivt til at fremme bæredygtigt byggeri, men det, der kan måles og vejes, er jo mest egnet til beton, stål og glas.  Så der skal stål ind overalt, også hvor det slet ikke burde indgå, hvor træet er mere end tilstrækkeligt, men ifølge bygningsreglementet skal tingene jo kunne dokumenteres i et regneark.

Så ja, vi skal tilbage til de materialer, der er der i forvejen. Vi er i gang med at udbedre en kirke, hvor taget på kirkens våbenhus er  helt håbløst renoveret for bare 10 år siden. På de 10 år er det træværk, der har holdt i 100-200 år blev så medtaget af forkerte løsninger, at det ikke kan vente to år , før vi får det udbedret – ellers går hele tagets trækonstruktionen tabt.

Så Esben skal afsted, fordi hans arbejde med renovering af bygninger – det er jo vores forretningspotentiale også fremover. Vi renoverer rigtig mange etageejendomme i byerne fra omkring 1880-1920´erne. Det skal gøres, så det er loyalt overfor de kvaliteter bygningen er født med.  Og det skal vi ikke alene kunne udføre, men også kunne argumentere for overfor bygherrer og bygherrerådgivere. 

Fremover kommer mange flere murmestervillaer, der skal opdateres, så de opfylder moderne standarder – men uden at man ødelægger deres gennemsunde kvaliteter. Vi ser jo ofte løsninger, som er solgt ind til bygherren på, at de er vedligeholdelsesfri, men som i virkeligheden forkorter bygningernes levetid fra 100-200 år til i bedste fald 40 år.

Vi har det princip her i firmaet, at vi skal blive ved med at dygtiggøre os. Og vi kan knap jo nok mærke, at han er væk fra værkstedet, siger Jan drillende, og kigger på Esben, som smiler indforstået.